Nyheder, analyser og succeshistorier fra arbejdet for et mere fleksibelt og inkluderende arbejdsmarked.
Marts 2025
Vi er i gang med at skrive til 3.000 små virksomheder for at gøre dem opmærksomme på muligheden for at få refunderet op til 50% af lønudgiften, hvis de ansætter en medarbejder i fleksjob. Mange virksomheder er ikke klar over, at de kan få denne refusion – eller at fleksible stillinger kan løse deres længe udsatte opgaver.
Læs hele artiklen →
Marts 2025
Et debatindlæg om det uudnyttede potentiale i at give flere mulighed for at arbejde på fleksible vilkår. Med konkrete tal viser indlægget, at hvis blot 10 pct. af de 800.000 uden for arbejdsmarkedet kom i arbejde 15 timer om ugen, ville det svarende til 80.000 mennesker og en forbedring af de offentlige finanser på 8-12 mia. kr. årligt.
Læs hele artiklen →
Marts 2025
Ny rapport viser, at manglende tilknytning til arbejdsmarkedet ødelægger folkesundheden. Mennesker uden for arbejdsmarkedet har dobbelt så høj stress, mere ensomhed og dårligere helbred end beskæftigede. Fleksibilitet kan være løsningen.
Læs hele artiklen →
Marts 2025
Af Karin Liltorp, tidligere MF og erhvervsordfører for Alternativet. Et indlæg om behovet for at bryde med den stive 37-timers norm og skabe et arbejdsmarked, der kan rumme mennesker med forskellige arbejdsevner og livsomstændigheder.
Læs hele artiklen →
Februar 2025
En ny interesseorganisation er opstået med det formål at arbejde for et mere inkluderende og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, baseret på kompendiet 'Et Fleksibelt Arbejdsmarked: Sådan skaber vi job på nedsat tid, der virker i praksis'.
2025
Ifølge Danmarks Statistik er ca. én ud af fem danskere i den arbejdsdygtige alder (15–64 år) uden for arbejdsstyrken. Det illustrerer omfanget af et strukturelt arbejdsmarkedsspørgsmål og behovet for jobformer, der kan rumme forskellige arbejdsevner.
2025
Ca. 25 % af danskere i den arbejdsdygtige alder (16–64 år) vurderer, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Det svarer til op mod én ud af fire voksne – og peger på det massive behov for et mere fleksibelt arbejdsmarked.
Fleksibelt arbejde er ikke en nødløsning – det er en mulighed for at bidrage fuldt ud på egne præmisser.
Jeg arbejder 15 timer om ugen på et plejecenter. Det er ikke halvt – det er mit fulde bidrag. Jeg er frisk, engageret og giver noget til mine kolleger og beboere, som de ikke ville få fra en udbrændt fuldtidsansat.
Hanne, 58 år
Fleksjobbende sygeplejerske
Efter 35 år som ingeniør ønsker jeg at trappe ned, men ikke ud. Jeg arbejder 20 timer om ugen og bruger mine erfaringer til at mentore yngre kolleger. Det er det mest meningsfulde arbejde, jeg har haft.
Michael, 64 år
Senior konsulent, nedtrapper
Jeg kombinerer 10 timers lønnet arbejde med 15 timers frivilligt arbejde i en lokal forening. Tilsammen er det et fuldt bidrag til samfundet – men systemet anerkender kun de 10 timer. Det skal ændres.
Sara, 34 år
Frivillig og deltidsansat
Viden og redskaber til dig der vil vide mere.
Det fulde kompendium om, hvad der skal til for at skabe et fleksibelt arbejdsmarked i praksis: hvilke greb der virker, hvilke barrierer der skal fjernes, og hvordan politik, arbejdspladser og samarbejdspartnere kan åbne arbejdsmarkedet for flere.
VIVE-undersøgelse om, hvor mange danskere der vurderer at have et handicap eller et længerevarende helbredsproblem, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ekstern kilde – link tilføjes snart
Statistik om andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der er uden for arbejdsstyrken – og hvad det fortæller om behovet for strukturelle ændringer.
Ekstern kilde – link tilføjes snart