Et fleksibelt arbejdsmarked i praksis
Ifølge VIVE vurderer ca. 25 % af danskere i den arbejdsdygtige alder, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Og hver femte er uden for arbejdsstyrken. Vi ved hvad der skal til for at ændre det.
Nøglen er at flytte fokus fra stillinger til opgaver
Et fleksibelt arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor flere kan bidrage – også når arbejdsevnen er begrænset af sygdom, handicap, livsfaser, omsorgsopgaver eller sårbarhed. Arbejdsevne er ikke enten/eller. Den er gradueret – og arbejdsmarkedet skal kunne matche den.
I dag er store dele af arbejdsmarkedet stadig indrettet efter én norm: 37 timer om ugen. Det udelukker mange mennesker, selv om de både kan og vil arbejde. Samtidig går arbejdspladser glip af arbejdskraft, der kunne løse konkrete og nødvendige opgaver.
Fleksibilitet handler ikke om at sænke standarder eller skabe usikre jobs. Det handler om at designe arbejde, så det passer til menneskers faktiske arbejdsevne og livssituation. Når opgaver samles i job på nedsat tid – typisk 5–20 timer om ugen – kan flere få adgang til arbejdsfællesskabet, og flere opgaver kan blive løst.
Vores sproglige linje:
- • Brug "fleksible jobs" som hovedbegreb
- • Brug "job på nedsat tid (5–20 timer)" som præcisering
- • Brug "opgavebaserede jobs" når vi vil flytte arbejdsgiverens mindset
Målet: afstigmatisere uden at sløre timetallet.
Hvad spænder ben i dag?
Fire typer barrierer vi arbejder for at fjerne
Kultur og status
"Småjobs" kan lyde som lav værdi. Der er behov for et nyt sprog, nye fortællinger og konkrete cases, der viser, at fleksible jobs er faglige og ansvarsbærende.
Administration og kompleksitet
For mange regler og kanaler. Arbejdsgivere og borgere mister overblikket. Mange små ansættelser kan kræve mere ledelse og oplæring – det skal understøttes.
Overenskomster og timenormer
Praksis kan give nedre grænser, der gør mikrojob svære – særligt under 8–15 timer i visse sammenhænge. Reglerne skal justeres, så de ikke spænder ben.
Manglende stillingsopslag
Der slås simpelthen ikke nok deltidsstillinger op. Mange fleksjob skævvrides mod ufaglært arbejde, mens akademiske og specialiserede deltidsjob er sjældne.
De 5 byggesten for forandring
Konkrete greb der tilsammen kan åbne arbejdsmarkedet for flere – uden at gå på kompromis med kvalitet, tryghed eller værdighed.
Opgavebaseret jobdesign
Fra 'stilling' til 'opgavepakker'
Mange arbejdspladser har opgaver, der naturligt kan samles i job på 5–20 timer: administrative rutiner, driftsopgaver, afgrænsede specialopgaver inden for analyse, kommunikation, IT og faglig rådgivning.
- En tydelig opgavepakke med klare rammer
- En ansvarlig kontaktperson
- En realistisk rytme (fx 2–4 timer pr. dag eller 2–3 dage pr. uge)
- Reelle ansættelser med klare vilkår og adgang til rettigheder (pro rata)
Én tydelig indgang
Lav friktion for arbejdsgivere
Arbejdsgivere siger i praksis: "Vi vil gerne, men det må ikke være tungt." Virksomheden skal ikke forstå systemet – systemet skal forstå virksomheden.
- Én samlet indgang pr. kommune/region for fleksible ansættelser
- Én fast kontaktperson pr. virksomhed
- Samlet oversigt over støtteordninger, timemodeller og kontrakttyper
Brobygning og fastholdelse
Støtte til mennesker i udsatte positioner
Fleksible jobs lykkes, når der følger støtte med dér, hvor den reelle barriere ligger: i opstarten, i strukturen og i forventningsafstemningen.
- Støtte til opstart og oplæring
- Mentor/buddy – internt eller via samarbejdspartner
- Mulighed for tilpasning af opgaver over tid
- Civilsamfund og socialøkonomiske aktører som brobyggere
Partnerskaber med civilsamfundet
Det der hverken jobcenter eller virksomhed kan alene
Organisationer som FISKEN, Bindeleddet, Ungdommens Røde Kors, Talentspejderne og Det Frivillige Mentorkorps løser relationsarbejde, støtte og stabilitet, der gør fastholdelse realistisk.
- Relationsarbejde og støtte før/under ansættelse
- Stabilitet og fællesskab der gør fastholdelse realistisk
- Kommuner skal have overblik over lokale aktører
- Stabil finansiering af det der virker
Offentlige arbejdspladser som motor
Det offentlige skal gå forrest
Hvis vi vil ændre normen om 37 timer som default, skal det offentlige vise vejen med flere stillingsopslag med fleksible timetal og systematisk opgavegennemgang i institutioner.
- Flere stillingsopslag med fleksible timetal
- Systematisk opgavegennemgang i institutioner
- Ledelsesværktøjer og standardmodeller
- Politisk opbakning så det ikke afhænger af ildsjæle
Tre-trins-modellen: sådan kommer I i gang
En simpel og praktisk model til arbejdspladser, der ønsker at skabe fleksible jobs.
Trin 1
Kortlæg opgaver
- Hvor ligger flaskehalse og opgaver, der aldrig bliver løst?
- Hvilke funktioner kunne klares som afgrænsede opgaver frem for fuldtidsstillinger?
- Identificér opgavepakker på 5–20 timer/uge
Trin 2
Skab stillingen og støtten
- Enkel jobbeskrivelse med opgaver, rytme og kontaktperson
- Plan for onboarding og mentor/buddy
- Klare vilkår og adgang til rettigheder (pro rata)
Trin 3
Match og fasthold
- Samarbejde med kommune, aktør eller jobformidler
- 30/60/90-dages opfølgning
- Mulighed for opgavejustering over tid
Tre politiske spor
Fra administrative tiltag der kan igangsættes nu, til bindende lovgivning på sigt.
Gør det nu
Administrativt
Stat: cirkulære/vejledning, standardtekst i stillingsopslag ("kan søges på 5–20 t/uge"), måltal og ledelsesrapportering. Kommuner/regioner: partnerskabsaftaler og frivillige mål med erfaringsdeling.
Smalt lovspor
Kirurgisk ændring
Justér de regler, der i praksis fastholder nedre timenormer i dele af det offentlige. Giv hjemmel til krav om årlig redegørelse og rapportering for fleksible opslag og fastholdelse.
Hard law
Bindende krav
Et procentkrav for andel af nyopslag som 5–20 timer, med undtagelser hvor drift/borgerforløb kræver høj tilstedeværelse. Forudsætter partinddragelse og hensyn til kommunalt selvstyre.